Familien består af far Thomas (40), mor Birgitte (37), Ronja på snart 10, Svend på 7 og lille Henry på 8 måneder. To kaniner og fem høns

Fortalt af mor Birgitte:

Tanker omkring bæredygtighed

”Det gode liv for familien og børnene med nærvær, tid, sunde aktiviteter og bæredygtige valg” – det vil vi gerne spejle os i – og det forestiller jeg mig at mange gerne vil, i den tid vi lever i nu. Og det kunne være fantastisk om man altid kunne leve sådan. Det er dog ikke altid så let og langt fra altid praktisk muligt at få værdisæt, tid, hverdag og pengepung til at gå op i en højere enhed. Og min umiddelbare tanke når jeg tænker ”bæredygtighed” er – at vi nok er meget middelmådige og mange sikkert gør meget mere end os. MEN når det nu skal handle om det vi ”gør” frem for det vi ”ikke gør”, så er der alligevel mange handlinger i vores hverdagsrytme, som vi tilstræber at være bæredygtige.

Først og fremmest tænker vi nok bæredygtighed som noget ret bredspektret. For os kan bæredygtighed både være noget der skuer udad mod verden ”save the planet”, men også indad mod det nære liv i familien. Det nære liv handler for os om en mental bæredygtighed hvor god leg, gode aktiviteter, gode gøremål, er en vigtig del af hverdagens rytme, som vi gerne vil etablere omkring børnene; der skal samles æg hos hønsene, madpakkerne skal tømmes og rester skal i enten ”hønsespanden”, ”kaninspanden” eller ”kompostspanden”. Der skal plukkes græs, mælkebøtter og skvalderkål til kaninerne – det sidste har vi i rigelige mængder i haven. Der er en værdi i de praktiske gøremål og en tilfredsstillelse i at hente æg hos sine egne høns og have minimalt madaffald. Ligeledes fylder affaldssortering en del, også selvom det ikke er blevet en obligatorisk opgave i vores bydel endnu – men vi er klar.

Den gode leg, er leg der drives frem af børnenes egen kreativitet med ting og legetøj, der inspirerer til dette. For den mindste er et fint silketørklæde kilde til stor fryd og henrykkelse – allermest når de store søskende leger med. Storebror er også fan af alt hvad der kan skilles ad og bygges igen. Det kan både være store kapla-konstruktioner, kuglebaner eller lego. Storesøster er meget til rollespilsleg med figurer særligt små filtdukker er hun glad for og kan få timevis god leg til at gå med disse. Hertil skal kroppene bruges udenfor og der spilles basket, hoppes på trampolin, kravles i træer, saves, hamres og bores, slibes og pudses. Efter jul bliver juletræet kløvet og vi laver knager til garderoben. En gave til en børnefødselsdag kan være en fin selvgjort fugl med krop i træ og med vinger af fundne fuglefjer eller hønsefjer. De store børn har tidligt lært at beherske snitteknive og det afføder stolthed og en god selvfølelse, at kunne skabe noget med hænder og værktøj. Vi voksne er også hoppet med på snitteriet, når der har været tid og mulighed for det. Det er en hyggelig aktivitet, som fungerer lidt som mindfullness. Dog har vi siden ankomsten af vores mindste familiemedlem haft lidt mindre tid til den slags ’mindfulle’ stunder.

For tiden har de store børn været optaget af at samle bær i en naboliggende skov og deres opdagelse af to vilde blommetræer et uset sted i skoven er for dem som en fantastisk hemmelighed, man bliver glad af at tænke på. Alt dette og meget mere tænker vi som en del af den bæredygtighed der peger ind i os selv - et mentalt bæredygtighed - med gode aktiviteter og god leg, som også rummer naturlige elementer og materialer. Det er måske også det man i andre sammenhænge kalder ”simple living”. Der ligger heri også et ønske for os som forældre om, at børnene kan opleve glæde ved leg og aktiviteter, som ikke nødvendigvis er drevet af et forbrug.

Weekenderne giver indimellem også plads til at se en film eller spille et computerspil, men ”skærme” fylder ikke meget i dagligdagen.

Alle disse gøremål og aktiviteter betyder dog ikke at alt altid er harmoni. Her er også trætte børn, ulvetime, brok over pligter og skænderier – Men det skal der også være plads til - det er jo også en del af ”pakken”, når man har børn. Lige for tiden kan det synes som en kraftpræstation af få lavet aftensmad hver dag med tre børn, men det hjælper, når de store er involveret i madlavningen, således at det også bliver en aktivitet vi er sammen om.

I forhold til ”save the planet” – tanken vil jeg absolut ikke sige, at vi har fundet den hellige gral. Vi tager små skridt. Ladcyklen bliver brugt frem for bilen, når det er muligt. Genbrugsbutikker bliver flittigt besøgt. Det vi putter i munden, det vi putter på huden og det som vores sanser møder og det vi omgiver os med i vores hjem skal gerne være af en sund og bæredygtig kvalitet. Det er jo en tillidssag. I dag har man i mange sammenhænge mistet forbindelsen med produktionen af de fødevarer og produkter, som man forbruger i dagligdagen. Men vi vedkender os alligevel til de ting, der er mulige for os: ø-mærket, fairtrade, danske eller lokale varer, legetøj af giftfrie materialer, naturlige rengøringsmidler m.m. Lokal økologi er noget af det bedste vi kan vælge. Men udover vores værdisæt har vedligehold og tilgængelighed også betydning. Når noget bliver valgt til/købt handler det dels om værdisæt, men i særlig grad også om en praktisk hverdag hvor det skal være LET. Den lokale gårdbutik og helsekost bliver valgt til – fordi det er det vi gerne vil, men netop også fordi det er lokalt og let.

En anden ting hvor det bæredygtige og det praktiske knyttes sammen er omkring børnenes vintergaderobe. Der er et gammelt huskeråd der lyder, at man skal gå med uldtøj fra september til april – alle de måneder med ”r” i. Og det gør vi i høj grad her. Børns sved lugter jo ikke på samme måde som voksnes og børnene her har derfor en basisgarderobe på to-tre sæt uldtøj af god kvalitet, som er det tøj de skifter imellem. Alle uldens gode egenskaber –. temperaturregulerende, fugtabsorberende, holder på kropsvarmen er så fantastisk bekvemme. Lanolinindholdet i uld betyder samtidig at hvis der bliver spildt vand ned af trøjen – så trænger vandet ikke igennem trøjen og er blot til at tørre af på overfladen. Det gode ved uldtøj er desuden – at det er selvrensende og skal vaskes så lidt som muligt. Således behøver børnene ikke så meget tøj – og det skal ovenikøbet kun vaskes minimalt. – Det og alt det andet opvejer at kvalitetsuldtøj ikke er helt billigt. Det tjener sig hurtigt hjem hos os. Vinterhalvåret er derfor den ”lette” årstid hvad angår beklædning.

I vores familie lever vi et liv, som vi tænker er rigtigt og her har bæredygtighed en plads, som ikke er uvæsentlig. Andre familier kan have truffet helt andre valg og også tænke at de lever livet, som det skal leves. Og jeg tænker at diversiteten er vigtig. Jeg har en grundlæggende tro på at de fleste mennesker gør og handler på bedst mulige vis – som er bedste mulighed for dem. Jeg tænker derfor også, at bæredygtighed på en måde ikke er så rentabelt hvis det bliver brugt til at skabe en retorisk og social kløft mellem ”os der gør det rigtige, og dem der ikke gør noget”. Folk har forskellige forudsætninger, og det der ligger lige til højrebenet for vores familie er måske uoverkommeligt for andre mens endnu andre kunne mene, at det vi gør langt fra er nok.